Spring til indhold

Sparring om forretningsudvikling og finansiering

I vores sparringsforløb med fokus på forretningsudvikling og finansiering får du hjælp og konstruktiv rådgivning til at opbygge en startup og gøre den attraktiv for investorer.

Programmet er målrettet ledere og stiftere af danske virksomheder, der indenfor det næste år overvejer at søge finansiering til skalering af virksomheden. Vi kan hjælpe virksomheder i alle faser, fra selskaber på MVP-niveau, der leder efter deres første investorer, til veletablerede virksomheder, der rejser kapital til investeringer i den fortsatte vækst og udvikling.

Programmet indeholder:

Investor tjek: Er din virksomhed attraktiv for investering eller ej? Hvis ikke, hvad skal der til?

Finansieringsplan: Hvor meget kapital skal du bruge, og hvornår? Hvilke finansieringskilder er relevante for dig?

Resurser: Skabeloner, værktøjer, white papers m.v. til at understøtte din forretningsudvikling og fundraising

Sparring: 1-1 dialog og sparring om forretningsudvikling og finansiering med udgangspunkt i netop din virksomhed

Investor materiale: Få hjælp til at udarbejde materiale, der overbeviser investorerne om at investere.

Hvordan virker det?

Når du bliver en del af programmet, vil vi starte med et investor tjek. Det er en grundig vurdering af din virksomhed, hvor vi kortlægger mulighederne for at rejse kapital på nuværende grundlag, og hvad der skal til, for at forbedre dine chancer for at finde finansiering. Vi vil også lave en målrettet finansieringsplan, med anbefalinger til finansieringskilder og hvordan du gør dig klar til at rejse kapital.

Vi følger op med løbende 1-1 online sparringsmøder for at rådgive om din forretningsudvikling og rejse frem mod at finde den nødvendige finansiering. Vi giver dig adgang til og hjælper dig i gang med vores værdifulde skabeloner til at udarbejde forecast, pitch deck, værdiansættelse m.v. Vi giver dig konstruktiv feedback på dit materiale, så det står skarpt. Vi vejleder dig i, hvilke typer investorer du skal tale med, og hvordan du skal kommunikere med dem. Med andre ord: Vi klæder dig grundigt på til at tage dialogen med investorerne.

Hvorfor deltage?

Feedback: Du får en professionel og ærlig vurdering af dine muligheder for at rejse finansiering. Rapporten giver tydelig indsigt i, hvordan investorer opfatter din opstart, samt en plan for forbedring med personlige anbefalinger understøttet af en 1:1 diskussion for at gennemgå det. Dette giver dig en bedre forståelse af din forretningscase og giver os mulighed for at guide dig gennem din udvikling.

Genvej til viden: Du får adgang til vores katalog af skabeloner og værktøjer, til brug for din kapitalrejsning. Det kan spare dig for timevis af søgen på nettet efter tvivlsomme dokumenter, som alligevel ikke indeholder det, som investorerne efterspørger.

Sparring: Hver måned har du 3 timers sparring med os på et onlinemøde, hvor du kan diskutere fremskridt og stille spørgsmål om din opstart. Du får adgang til at tappe ind i vores mange års erfaring med udvikling af startups, og få sparring på din forretningsudvikling og finansiering, herunder emner som fx produktudvikling, rekruttering, forretningsmodeller, partnerskaber, marketing, salg m.v. Du får naturligvis også sparring på dit arbejde med kapitalrejsning, herunder pitch deck, hvor du finder relevante investorer, hvordan du kontakter dem m.v.

Hvad koster det?

Prisen afhænger af, hvor lang tid du vælger at købe adgang til:

1 måned

kr. 4.500

6 måneder

kr. 15.000

12 måneder

kr. 25.000

Alle priser er eksklusiv moms.

Hvordan får jeg adgang til sparringsforløbet?

Udfyld formularen nedenfor, og vi kontakter dig for en indledende dialog og afklaring. Når fakturaen er betalt, får du adgang til forløbet.

FAQ

Hvilke værktøjer og skabeloner får jeg adgang til?

Når du har meldt dig til programmet, får du adgang til følgende værktøjer og skabeloner:

  • Budget skabelon for resultatopgørelse og likviditet
  • Whitepaper omkring værdiansættelse
  • Whitepaper om finansieringskilder i Danmark
  • Pitch deck og teaser skabelon
  • Cap table (beskrivelse af aktuel ejerstruktur og simulering af investors ejerandel)
Hvornår starter programmet?

Du kan tilmelde dig sparringsforløbet om forretningsudvikling og finansiering, når det passer dig. Vi starter samarbejdet umiddelbart efter med vores indledende vurdering af virksomheden og muligheder for at finde finansiering.

Hvor lang tid varer programmet?

Du kan deltage i programmet, så længe du har lyst. Allerede første måned har du fået en masse værdifulde værktøjer og viden, du kan bruge til at arbejde selvstændigt videre på egen hånd. Men vi anbefaler, at du deltager i mindst 6 måneder, for at få det fulde udbytte af vores løbende sparring omkring udvikling af din virksomhed.

Jeg har købt adgang til 1 måned, men vil gerne fortsætte forløbet. Hvad gør jeg?

Du køber bare et nyt forløb, der matcher dine ønsker, og vi refunderer prisen for den første måned.

Hvad kan jeg få hjælp til?

Du får adgang til 1-1 sparring, hvor du kan spørge os om alt om forretningsudvikling og finansiering. Det kan være spørgsmål relateret til strategi, prissætning, markedsføring m.v. Du kan også bruge os som sparringspartner til de bløde parametre som fx ledelse, rekruttering, balance mellem arbejde og familie m.v. Og selvfølgelig får du alt den viden, du skal bruge for at arbejde selvstændigt med din kapitalrejsning.

Får jeg også adgang til jeres liste over investorer?

Sparringsforløbet har til hensigt at give dig de værktøjer, du skal bruge for selv at lave arbejdet med afklare din strategi, finde dit kapitalbehov, lave investor pitch materiale m.v. Vi giver dig også gode råd til, hvordan du kan finde relevante investorer, der matcher dit startup, så du selv kan lave det opsøgende arbejde. Hvis du ønsker det, kan vi assistere dig med den indledende kontakt til investorerne, og rådgive dig omkring dialogen og forhandlingen med investorer, helt frem til closing. Læs mere her.

Er jeg sikker på at kunne rejse finansiering efter deltage i programmet?

Nej, det kan vi desværre ikke garantere. Vi hjælper dig med at forberede kapitalrejsningen så godt som muligt med vores mange nyttige værktøjer. Vi giver dig også løbende sparring, så du trygt kan indlede kontakten og dialogen med de rette finansieringskilder.

Hjælper I med forhandling med investorer i løbet af programmet?

Vi giver dig de nødvendige værktøjer og viden til selv at kunne gøre arbejdet med kapitalrejsning. Hvis du ønsker hjælp til den videre proces med at finde de rigtige investorer, skabe interessen for din virksomhed, få de første møder, forhandle betingelser m.v. hjælper vi gerne med det, under en separat aftale. Kontakt os for detaljer.

Forretningsudvikling og finansiering